Seværdigheder i området:
Bonnarp er en rigtigt gammel by med den gamle bykerne bevaret. Byen er aldrig bleven skiftet, og gårdene ligger på rad ligesom i gamle dage. Byen og dens gårde er fredet. Alle er meget opmærksomme på bymiljøet og gør deres bedste for at bevare karakteren på både huse og haver.Bonnarps Hed, der senere blev Ljungbyheds militærflyveskole, var det første militære øvelsesområde. Allerede i 1700-tallet kom der militær fra de forskellige skånske regimenter for at lave kampøvelser på heden. Dette har selvfølgelig sat sin præg på byen og er måske en af årsagerne til at byen aldrig blev skiftet ud. Soldaterne havde jo en god indkomst, så bed and breakfast startede meget tidligt i Bonnarp! Officerer og andre højerestående skulle jo have et sted at bo i stedet for de militære teltlejre.
Söderåsens Nationalpark og Skäralid med Kopparhatten er et naturligt udflugtsmål. Her byder naturen på en fantastisk oplevelse. At vandre gennem Skäralids dale og op til Kopparhatten giver en stærk følelse af naturens kræfter og variation. Bjerget har et niveauforskel på 80 meter. Et besøg der, uanset årstid, er en af de stærkeste naturoplevelser, man kan få i Skåne. Naturligvis er løvspring i maj fantastisk eller når træerne begynder gulner i oktober uden sidestykke!
Söderåsen giver udmærkede muligheder for vandring. Skåneleden er et stisystem, der passerer os på få kilometers afstand og i øvrigt findes der mange stier og mindre veje at vandre på.
Klöva Hallar er en mindre variant af Skeralid og ikke helt så kendt. Der er chance for at man kan vandre rundt alene og uforstyrret følge Klöva bækkens fossende strømme og fugle, man ellers ikke ser, kan opleves her. Med lidt held kan man også se Klippans kommunefugl isfugl!



